1980-1988

Ved EM-premieren den 8. juni 1980 mødte hele den europæiske elite op, og selv om man havde skaffet en Porsche 911 til Aage Mathiassen og en ex-Björn Waldegaard Ford Escort til Carl Erik Kristensen, så havde ingen af dem en chance. Divisionen for de mere serienære gruppe 1 og 2-biler blev vundet af Volvo 343-duoen Per Inge Walfridsson og Anders Hultqvist, mens Andreas Bentza i sin Lancia Stratos sejrede blandt sportsvognene i gruppe 3 og 4, hvor Egon Svanholt sluttede på en femteplads i sin Porsche 911.

1980-Bane-Historisk-01

Senere samme år skulle det danske rallycrossmesterskab afgøres på banen. Dansk Automobilsports Union havde kun udskrevet én titel i den nye disciplin, selv om kørere fra flere forskellige klasser kunne score points, og før finalen stod man derfor i den situation, at Aage Mathiassen og Carl Erik Kristensen faktisk kunne slutte á point, uden at reglementet rummede nogen bestemmelse, der kunne afgøre denne tvist. Den senere Le Mans-vinders far havde derfor medbragt en nedstryger, så hver vinder kunne få en halv pokal med hjem, men Hobro-køreren fik ikke brug for værktøjet. Carl Erik Kristensen endte nemlig med flest points, selv om han fik en meget dårlig start på løbsdagen, da han rullede sin Opel Ascona på vej ind på langsiden, da han skar et sving for meget i et forsøg på at vinde brøkdele af sekunder.

Skadede biler hørte efterhånden til dagens orden i 1980-sæsonen, for asfalten var kommet i en stadig dårligere stand, og den forstærkede dermed de i forvejen store belastninger, som Ring Djurslands mange niveauskift i forvejen gav bilerne. Banens Mini Le Mans den 17. august 1980, som blev vundet af Sports 2000-duoen Jim Vermeulen og Rob Lewenburg, skulle således senere vise sig at blive det sidste asfaltbaneløb i næsten fire år, for året efter var asfalten så ringe, at DAU ikke ville godkende den til rene asfaltbaneløb.

Det var dog ikke den eneste skelsættende begivenhed i 1981. Få uger før banen skulle have kørt sit Åbningsløb brød forhandlingerne mellem baneejer René Koors og Ulrik Aubertin-Oxholm sammen, og motorsporten på Ring Djursland hang derfor i en endnu tyndere tråd. I hast fik Djurslands Motor Klub Autosport stiftet et anpartsselskab, Djursrace ApS, som kunne påtage sig de økonomiske forpligtelser ved løbene. Åbningsløbet blev gennemført i april, og måneden efter kunne Ring Djursland for anden gang være vært for en EM-afdeling i rallycross, hvor Mikael Nordström i sin VW 1302 vandt foran Martin Schanche i division 1, mens sportsvognenes division 2 havde Olle Arnesson som sejrherre. Men det var ikke kun DM- og EM-points, der blev kæmpet om på banen, for årets sidste løb talte således også til det nordtyske mesterskab, som ellers udelukkende blev udkæmpet på Estering-banen ved Hamborg. Ved DM-finalen var sejrherrerne i de tre klasser Flemming D. Olsen (gruppe 1+), Egon Svanholt (stor gruppe 5) og Bodo Hartkopp (lille gruppe 5), og trioen var meget passende identiske med årets Danmarksmestre i rallycross. Men trioen skulle også vise sig at blive de sidste kørere, som vandt rallycrossløb på banen!

1981-sæsonen sluttede nemlig med store uoverensstemmelser mellem René Koors og Djursrace ApS, og det hele endte med, at René Koors i januar 1982 solgte banen til Arbejdsmarkedsdirektoratet (som var myndigheden for den daglige bruger, Specialarbejderskolen) til overtagelse den 1. juli 1982. Samtidig opsagde René Koors sit samarbejde med Djursrace ApS, og Djurslands Motor Klub Autosport måtte således ét for ét aflyse de tre arrangementer, man havde planlagt til sæsonen, herunder endnu et EM-løb i rallycross.

I salgsaftalen med Arbejdsmarkedsdirektoratet havde René Koors fået indarbejdet en betingelse om, at han i endnu fem år ville råde over retten til at afvikle motorløb på banen. Alligevel lå Ring Djursland motorsportsmæssigt underdrejet i både 1982 og 1983, for det var først, da den nye ejer havde forsynet den med et nyt lag asfalt, at den atter kunne blive godkendt til motorsportsbrug. Det anstrengte forhold til den lokale motorklub betød også, at arrangørklubben fra René Koors’ første år på banen, Aarhus Motor Klub Autosport, kom ind i varmen igen, mens René Koors’ eneste opgave nu bestod i at bestyre banens cafeteria. Aarhus Motor Klub Autosport lagde ud som arrangør med en filosofi om, at man arrangerede løbene for sporten og ikke profittens skyld – noget som siden har været gældende for arrangementerne på Ring Djursland.

Genåbningen fandt sted 1. juli 1984, og i forhold til det sidste motorløb på banen tre år tidligere var der sket meget. Specialarbejderskolen (det senere AMU Center Djursland) havde opført endnu flere bygninger, hvorfor depotet for første gang blev henvist til den modsatte side af den lokale landevej. På inderkredsen var de sidste spor af rallycrossbanen mere eller mindre groet til, og der var nu blevet bygget nye flagposter.

Ring Djursland

Hovedbegivenhederne ved genåbningen var en afdeling af EFDA-mesterskabet i Sports 2000, der blev vundet af Thorkild Thyrring, mens de danske Formel Ford 1600-kørere fik godt og grundigt tæsk af specielt deres finske modstandere i et nordisk EM-kvalifikationsløb. Men ellers var det de nationale klasser, som prægede programmerne ved de to billøb, som Aarhus Motor Klub Autosport afviklede hvert år frem til 1987, hvor man sluttede af med Legarths Mindeløb, som fandt sted meget tæt på 20 års dagen for grundlæggerens tragiske død. Dette løb blev faktisk på flere måder historisk. I Formel Ford 2000-klassen blev den senere mangedobbelte Le Mans-vinder, Tom Kristensen, noteret for sin første pole position i en bil, inden han sluttede løbet på en andenplads. Desværre kom Legarths Mindeløb også utilsigtet til at markere et nyt afbræk i banens historie.