1973-1979

Da 1972 var omme, fik banen atter ny ejer, da Ancher Larsen solgte den til René Koors, hvorefter Ancher Larsen selv fortsatte som ansat vicevært. René Koors drev på det tidspunkt et firma i Farum, hvor han importerede de østrigske Metzeler-dæk, og i de efterfølgende år brugte han bl.a. et par millioner kroner på at opføre den første store bygning på Ring Djursland, som bl.a. blev brugt til dæklager, mens taget ved flere lejligheder blev anvendt som tilskuerpladser.

På det sportslige område skete der ikke de store forandringer i de første år. I 1973 blev de første Formel 3-løb i fem år kørt på banen, hvor den senere Formel 1-kører, Lella Lombardi, var på deltagerlisten ved Wrangler Grand Prix Danmark. Danske Jac Nellemann lå til at vinde løbet efter en sejr i første heat, men i andet heat ramte han en konkurrent og bøjede derved en styrestang og måtte udgå. I stedet gik sejren til Randy Lewis, som meget passende også havde Wrangler som personlig sponsor.

1974-Bane-Historisk-01

Samme år kom der dog yderligere en lejer på banen. Det var det såkaldte Team TT Aalborg, der bestod af en række NSU-kørere, som lejede banen og kørte nogle lukkede arrangementer. Disse løb steg i popularitet, og senere dannede man det såkaldte Aalborg Banesport ApS, der i de første mange år holdt sig udenfor den organiserede bilsport. Men da flere af deltagerne også var medlemmer af klubber under Dansk Automobilsports Union, og disse blev truet med fratagelse af deres licens for at deltage i denne illegale motorsport, endte det mod slutningen af halvfjerdserne med, at Aalborg Banesport ApS blev en del af Djurslands Motor Klub Autosport. Men faktisk var det Aalborg Banesport ApS, som indførte den første løbsserie for historiske racerbiler, da man i 1981 lancerede den såkaldte Formel 74, hvor kun Formel Ford 1600-biler bygget i 1974 eller tidligere måtte deltage.

I 1974 var der også et gensyn med TT-motorcyklerne, som havde været borte fra banen i en enkelt sæson. Imidlertid indløb der naboklager, og selv om politiet ikke havde mandat til at gøre noget, valgte løbsledelsen selv at stoppe løbet for ikke at skade mulighederne for kommende arrangementer.

Det var dog ikke støjproblemer, som betød, at de sportslige aktiviteter i de kommende år blev reduceret. Det var i stedet banens kontroversielle ejer, René Koors, som i 1975 af økonomiske grunde aflyste en række planlagte løb, så bilsportskørerne for første gang måtte til udlandet for at kæmpe om DM-points. To løb blev dog kørt i 1975, nemlig et rent TT-løb og et rent billøb, hvor det sidste udmærkede sig ved, at der for første gang nogensinde blev kæmpet om points til et FIA-mesterskab på en dansk bane. Ring Djursland var nemlig vært for en afdeling af Euro Cuppen i Formel 3, hvor intet mindre end 36 kørere var tilmeldte, heriblandt de senere Formel 1-kørere Larry Perkins, Renzo Zorzi og Conny Andersson. Løbet endte med sejr til Terry Perkins, mens Henrik Spellerberg sluttede på en meget flot fjerdeplads.

Havde 1975 været mager, så var det for ingenting i sammenligning med 1976. Her var forholdet mellem bilsporten og René Koors gået helt i hårdknude, og ikke et eneste løb blev kørt. Det var første sæson det skete, men da det imidlertid gentog sig en del gange i de efterfølgende tyve år, har mange desværre fået det fejlagtige indtryk, at banen den dag i dag er lukket.

Der foregik dog alligevel en vis aktivitet på Ring Djursland i 1976, for det daværende Specialarbejderskolen lejede sig ind og kunne for første gang afvikle køretekniske kurser på banen. I løbet af året kom det dog til en opblødning af fronterne, og det endte med, at René Koors trak sig som arrangør af løbene og i stedet overlod denne opgave til motorcykelbetjenten Ulrik Aubertin-Oxholm, som dannede selskabet Aubertin-Oxholm ApS til formålet.

I 1977 kunne Ring Djursland atter slå sine porte op for publikum, mens kørerne for første gang siden 69-sæsonen igen kørte på det længste baneforløb – noget, der ikke har været ændret ved asfaltbaneløbene siden. På det sportslige område havde Ulrik Aubertin-Oxholm allieret sig med Djurslands Motor Klub og Djurslands Motor Klub Autosport som sportslig arrangør, og selv om han i sin første sæson kunne præsentere de samme felter, som kunne opleves på Jyllands-Ringen, så havde den nye arrangør mange planer.

Ulrik Aubertin-Oxholm ville således give banen ny asfalt, hvilket var tiltrængt, men det blev ikke til noget i 1977. Først i 1978 kom asfaltmaskinerne i aktion, men midlerne rakte kun til, at den dårligste femtedel af banen fik nyt slidlag. Til gengæld kunne man samme år præsentere det, der blev udlagt som en helt ny løbsform, men som reelt var en re-premiere, nemlig rallycross. Sporten var på kort tid blevet populær i Sverige, og med hjælp fra Ring Knutstorps leder, Allan Persson, havde Ulrik Aubertin-Oxholm fået designet en rallycrossbane, hvor bilerne dels kørte på inderkredsen mellem de to langsider, dels brugte det kuperede område, som fandtes inderst i Depotsvinget.

1979-Bane-Historisk-01

Den 15. maj 1978 blev der for første gang kørt løb på den nye bane, og her var den nye Citroën 2CV Cross-klasse en klar publikumsfavorit, når de spinkle biler hoppede og dansede rundt på banen. Rallykøreren Jens Ole Kristiansen og asfaltbanekongen Erik Høyer kastede sig også over den nye sport, men begge måtte se sig besejret af norske Gunnar Kittelsen, mens Carl Erik Kristensen også var med fra start og siden blev én af landets fremmeste rallycross-kørere.

Den nye disciplin var blevet et sandt hit. Senere på året transmitterede Danmarks Radio live fra et løb på banen, hvor en tysk Porsche 911-kører på dramatisk vis væltede på langsiden, og klippet blev i de efterfølgende år en fast bestanddel i introen til kanalens sportsprogrammer. Men også sportsligt førte rallycross til et sandt løft for Ring Djursland, der i 1978 havde sin største sæson nogensinde med hele syv løb, da man også fortsat afviklede rene asfaltbaneløb.

Året efter sendte FIA en observatør til banen for at vurdere forholdene og afviklingen med henblik på en EM-afdeling, som blev en realitet til 1980-sæsonen. Her var rallycrossbanen blevet udvidet til også at omfatte den sløjfe midt på arealet, hvor asfaltbilerne normalt kørte venstre om, og herved opstod en rallycrossbane på 1.110 meter.