BILORIENTERING

 Randers Autosport afsluttede bilorienterings-sæsonen lørdag den 28. december med afvikling af Nytårsløbet 2019. 24 vogne stillede til start. 

Løbet var opdelt i fire klasser med forskellig sværhedsgrad. Således kørte M – A – B klasserne omkring 80 km efter gamle kort i området syd sydvest for Randers. Det er et område med mange nye veje, motorvej og motortrafikvej. De var ikke indtegnet på de gamle kort, fra før verden gik af lave. 

Fra Djursland deltog Ole Bendtsen, Grenaa der kører sammen med Casper Ankersen, Odder i C-klassen. De kørte i Ole, s flotte omkring 40 år gamle SAAB. De deltager i det daglige i DASU Classic Rally løb over hele landet. 

Ligeledes deltog Djursland mandskabet John Knudsen, Grenaa og Lars Vinther, Balle i B- klassen. 

Løbet var 10. og sidste afdeling af Midt Jysk Turnering. En turnering der køres i samarbejde med motorklubberne, Ikast og Omegne Motorklub, Bjerringbro og Omegns Autosport, Kjellerup og Omegne Motorklub, Aarhus Automobil Sport, Randers Autosport og Djurslands Motorklub Autosport. 

Med en sejr i B-klassen til Djurslands mandskabet John Knudsen og Lars Vinther, sikrede de sig den samlede sejr i Midt Jysk Turnering 2019. 

Programmet for 2020 er på plads, således at Djurslands Motorklub Autosport afvikler 4. afdeling ved HSM Grenaa løbet den 25. maj 2020. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.